beføjelse

sg - befǿjelsen, pl - befǿjelser

полномо́чие с; пра́во с

* * *

(en -r)

(ret) right,

(bemyndigelse) authority (til to);

[beføjelser] powers ( fx the Act gives the Minister extensive powers);

[overskride sine beføjelser] exceed one's powers;

[uden beføjelse] unauthorized.